Denne side er tilegnet bybønderne i Ø-Haven. Her kan I finde diverse informationer, links, kalender m.m.

Husk havens tre principper:
1) Dyrk og pas din have
2) Respekt for andre(s)
3) Nyde det gode liv

Derved er der plads til alle i haven også de mange besøgende. Der tilgår snart en side med vejledning til besøgende.

Redskaber

Alle vores redskaber er fælles. Derfor er det vigtigt at du lægger dem påtage hvor du tog dem straks du er færdig, så andre kan få glæde af dem. Du finder redskaberne i vores redskabscontainer.

Redskabscontainer

Du finder containeren ved siden af den grå kontorcontainer under tagterrassen, se oversigtskort. I redskabscontaineren finder du alle redskaber der skal til for at holde have samt andre ting der har fælles interesse. Det er blandt andet også her du finder vores frøbank med fællesfrø samt hvor du kan lægge evt. overskud du måtte have.

For at holde orden er det vigtigt at der ikke lægges ting i containeren, der ikke har en fælles interesse. Det vil sige at containeren ikke skal bruges til opbevaring af personlige effekter. Har det ikke en fælles interesse vil de blive smidt ud uden varsel når der foretages oprydninger i containeren.

Alt har sin plads i containeren, så sæt det venligst tilbage hvor du fandt det.

I bunden af containeren er der bygget et lille lager, der bruges til opbevaring af overskud samt havens effekter. Der er ikke adgang til denne del af redskabscontaineren for alle bybønder.

Kompost

Alt der er vokset op af jorden kan blive til jord igen. Afklip, ukrudt m.m. smider du i vores åbne kompostbeholdere. De er placeret ved spunsvæggen mod Isbjerget, se oversigtskort.

Af hensyn til nedbrydningsprocessen kan du med fordel fintdele det du smider på komposten. Et eksempel kan være en plante, der er gået i stok. Hvis denne hakkes i mindre dele, har orme og mikroorganismer et større areal at angribe og derned en hurtigere omsætning til muld.

Inden du smider noget på komposten, så fjern det der ikke kan omsættes som plastik, snore, opbindingselementer m.m. Disse smides i til skrald.

Høns

Vores høns er en sand fornøjelse. Men af hensyn til deres velvære bedes du ikke fodre dem med mindre du er 100% sikker på at de kan tåle det der fodres med. Alt fodring sker i gården ved lemmen. Ligger der allerede en masse grønt til dem, så er de mætte og skal ikke have yderligere.

Hønsene har adgang til mad og vand inde i hønsehuset og tilses hver dag af personer fra hønselauget.

Koden til dropbox-mappen er samme som til vores hængelås til redskabsskuret.

iCal-link https://calendar.google.com/calendar/ical/62e6vetog04u0of1l9s8vehlv4%40group.calendar.google.com/public/basic.ics
Html-link: https://calendar.google.com/calendar/embed?src=62e6vetog04u0of1l9s8vehlv4%40group.calendar.google.com&ctz=Europe/Copenhagen